NYHED: CROS/BiCROS med direkte streaming

Rexton CROS RIC 8C, som CROS-enheden hedder, er indbygget i et RIC 312-hus. Enheden ligner derfor et Emerald S-apparat, som er den formfaktor, der er den mest benyttede. Designet betyder dog ikke, at CROS/BiCROS-tilpasninger kun er begrænset til RIC-apparater. Alle MyCore-apparater kan tilpasses med CROS-enheden.

Mulighed for direkte streaming
En af nyhederne i MyCore-generationen er, at direkte streaming nu også kan tilbydes – og også for brugere med CROS/BiCROS-tilpasninger. Faktisk er alle MyCore-apparater MFi-kompatible (made for iPhone) og kan derfor trådløst streame lyd fra en iPhone eller iPad.

Har brugeren en mobiltelefon med Android, eller en anden enhed med Bluetooth, kan den forbindes til høreapparaterne via tilbehøret Smart Mic. CROS-sendingen vil automatisk blive midlertidigt afbrudt, når der streames fra en iPhone eller Smart Mic.

Som noget helt nyt og unikt tilbyder MyCore CROS en løsning med indbygget retningsmikrofon, der giver brugeren en væsentlig bedre lydopfattelse end tidligere, selv i støjende omgivelser.

Styring via app
Ved tilpasning anbefales NoahLink Wireless som programmeringsenhed og Connexx registrerer både høreapparat og CROS-enhed. CROS-balancen kan justeres og afprøves under tilpasningen mens brugeren har apparaterne på. Med den nye Smart Direct App til MyCore er det desuden muligt for brugeren selv at regulere CROS-balancen, hvis behovet skulle opstå efter tilpasningen.

Tilpasses Emerald S 8C og CROS RIC 8C i en BiCROS-opsætning, kan den avancerede funktion Stereo iLock anvendes for optimal hørelse i støjende omgivelser. Brugeren kan selv regulere Stereo iLock- mikrofonkarakteristikken, og mange andre indstillinger, via Smart Direct App.

Læs mere om den forbedrede taleforståelse ved brug af CROS/BiCROS-løsningerne fra Signia her

MyCore på licitationen
Det er værd at bemærke, at MyCore tilbyder både CROS/BiCROS og direkte streaming. MyCore-apparaterne findes på licitationen i behandlingskategorien S1, både i teknologitrin 80 og 60.

CROS RIC 8C findes som tilbehør til samme pris som CROS-sendere i CROS-behandlingskategorierne.
Smart Mic tilbydes også som tilbehør på licitationen til meget fordelagtig pris.

Fakta om navngivning:

Forkortelsen 8C stammer tilbage fra den gang, hvor høreapparaterne fra Rexton fik navn ud fra, hvor mange chips de indeholdte. Således indeholdte TwinCore-generationen en dobbeltchip og fik forkortelsen 2C.

De nye generationer herefter fik ikke længere navn ud fra mængden af chips, men man valgte fortsat at holde fast i forkortelserne for at visualisere, hvilken generation apparaterne tilhører. Derfor fik QuadCore-generationen forkortelsen 4C, TruCore-generationen kom til at hedde 6C, og nu kendes MyCore også som 8C-generationen.